Historie

AB TOLDGAARDEN

VORES HISTORIE

 

TOLDGAARDEN blev bygget efter Genforeningen i 1920 og stod færdig i 1921.

Det var Staten, der var bygherre og de 16 boliger blev brugt som tjenesteboliger for de ansatte i Toldvæsenet: sølv- og guldsnorene. Toldere og grænsegendarmer patruljerede på Gendarmstien, der løber fra Grænsebommen på Haraldsdalvej og videre over Kruså, Kollund, Sønderborg - tværs over Jyllands fod. Gendarmstien er nu udnævnt til europæisk vandresti og mange starter her en 4-5 dages vandretur, måske med overnatning i shelters undervejs.

I 1990 begyndte Staten at sælge ud af sine ejendomme - de var dyre at vedligeholde - og en kreds af beboere i Toldgaarden oprettede en andelsboligforening, som man overtog til 1,6 Mio.kr. AB Toldgaarden var en realitet fra maj 1991 og man begyndte arbejdet med at få lagt nyt tag på, fik sat nye vinduer i og i det hele taget vedligeholde "huset"

I 2007 blev Toldgaarden sandblæst, omfuget og malet og der blev drænet rundt om hovedbygningen. Senere har vi fået solcellestyrede udluftningskanaler isat i kældrene, og i år 2017 får vi udskiftet alle de gamle, smukke men utætte døre.

Næste udgiftspunkt er udbedring af hulmursisoleringen samt udskiftning af vinduerne.

 

Foreningen ejer alle 16 boliger og står for al udvendig vedligeholdelse. Vi har bl.a. ansat en gartner/vicevært, der ugentligt slår græs på legepladsen, fejer blade etc op fra gårdspladsen og P-arealet, samt udfører ad hoc opgaver med beskæring, ukrudtsbekæmpelse osv. Der sørges for snerydning og strøning om vinteren, og flaget hejses på vores flagstang på beboernes fødselsdage eller ved andre lejligheder. Dette sørger beboerne i nr. 47tv for mod en lille erkendtlighed fra Toldgaarden en gang imellem. Til hver bolig hører en carport eller P-plads.

2 x årligt, første lørdag i maj og november, har vi en fælles arbejdsdag, hvor vi renser tagrender, tømmer fedtbrønde, rydder op - og spiser hotdogs!

I august holder vi sommerfest, hvis vejret er til det, i april er der generalforsamling hvor bestyrelse sammensættes (4 personer), huslejen fastlægges og forslag diskuteres. Huslejen inkluderer renovation og vandforbrug, der afregnes aconto og aflæses en gang årligt. Fjernvarme og el afregnes af den enkelte beboer med leverandørerne. SydEnergi, nu Stofa, står for fibernetforbindelsen der er lagt ind til alle boliger. På legepladsen har vi bålplads, petanquebane, gynger, trampolin, legehus, borde og bænke og redskabsskur, som alle kan benytte. I affaldsgruben her kan der lægges græs og afklip, dog kun små grene.

 

Ved salg af en bolig, som beboeren selv står for, må salgsprisen max.være den aktuelle andelsværdi, samt værdien af godkendte forbedringen, der nedskrives med 5% p.a. samt pris for medsolgt løsøre. Salgsprisen skal godkendes af bestyrelsen, der også skal godkende køber.

 

 

 

 

Padborg – fra begyndelsen

 

Oktober 13, 2009

Fra 1920 til 1930 voksede Padborgs

befolkning fra 25 til 1.200 indbyggere. Kromandens søn fra Krusaa blev

speditør. Der var 25 – 30 butikker i 1930, deriblandt 5 cykelbutikker.

Toldvæsnet, DSB og gendarmerne udgjorde de fleste. En ny byplan skulle

forene byen, men det lykkedes aldrig helt. Jernbanen delte byen og forretningerne.

1921: 47 indbyggere

Da toget den 5. maj 1920 ankom hertil,

råbte konduktøren. Pattburg!

Det var en lille uanselig station, der åbenbarede sig. Her lå foruden

stationen, en lille jernbanerestaurant, en mølle, Hotel Pattburg

og et par enkelte huse mere.

Bov og Holbøl Sogne

havde ikke færre end 4 stationer i 1920. Der var stationer i Pattburg

og Fårhus på den jyske længdebane. Fra Pattburg

udgik der samtidig en jernbane til Tørsbøl,

og langs den var der stationer i Smedeby og Holbøl.

Året efter genforeningen talte byen

47 indbyggere. Dengang talte man om, at nu var man snart lige så stor

som Vamdrup. Men det var sandelig langt igen. Vamdrup

tilhørte en af Danmarks største stationsbyer med 2.000 indbyggere.

1925: 700 indbyggere

Men allerede i 1925 var der masser af

nye huse i Padborg. Masser af byggepladser og barakker mødte

den besøgende. Et par år havde man kaldt stedet for Paddeborg,

men det endte med Padborg. Efterhånden var befolkningsantallet

vokset til 700 indbyggere.

1930: 1.200 indbyggere

5 år efter var en rigtig by vokset op.

Store stationsbygninger dannede statsbanernes sydligste forpost i Jylland.

100 huse lå nu på begge sider af stationen. Og op mod 1.200 indbyggere

havde byen nu. På mindre end de ti år havde Padborg vokset sig til

en stor stationsby. De andre stationsbyer var vokset frem mellem 1860

og 1914.

– Var jernbanen Padborgs mor, så var grænsen

byens far. Først da de to mødtes, og da grænsen løsrev Padborg fra

Flensborgs skørter, kom der en by ud af det.

Jo, det var den danske stat, der skabte

Padborg. De danske etater holdt deres indtog i Bov sogn.

Først rykkede grænsegendarmeriet ind. Derefter toldvæsenet, som holdt

til ved grænsestationen i Padborg, hvor de rykkede ind med 10 mand.

DSB startede med en mindre bemanding, men den voksede gradvist de kommende

år.

Toldvæsnet bygger

Toldvæsenet holdt i de første tre år

til i et telt. I 1923 fik de dog en barak ved stationen. I de første

år måtte de ansatte holde til på kroerne i Frøslev og Padborg.

I 1922 opførte toldvæsnet, Toldgården.

Det var et byggeri med 16 lejligheder opført direkte ved grænsen.

Der bygges i Padborg

Øst for banen blev der bygget en del

huse og barakker langs Oksevejen

fra baneoverskæringen og op mod gården Oldemorstoft.

Ved viadukten åbnedes Petersen & Knudsens købmandsforretning

i en træbarak. Øst herfor blev der fra 1920 til 1923 bygget 5 – 7

huse og skure. Et enkelt af dem lå ved vejen ned mod stationen, men

de fleste lå ved en lille vej, der gik stik øst (det senere Østergade).

Vest for banen, tæt ved møllen og

Gasthof Pattburg, der havde skiftet navn til Hotel Padborg,

blev der frem til 1923 bygget en god håndfuld huse. Den tidligere murer

Thomas Hansen drev i forvejen en købmandsbutik på hjørnet af

Frøslevvej og Oksevejen. Slagtermester Karing

byggede hus og forretning ved siden af i 1923. Flere huse fulgte nord

for slagteren og ind ad vejen til Frøslev.

En ny byplan

Sognerådet mente, at det nu gik det

lige lovlig stærk. Man ville gerne have lidt styring i, hvad der skete.

Man besluttede derfor at bestille en byplan hos ingeniør Lützhöft

i Aabenraa.

Bydelen øst for jernbanen blev udset

til at rumme forretningskvarteret og de offentlige bygninger. Oksevejens

østligste del skulle gøres til den ny bys hovedgade. Med en sammenhængende

bebyggelse til forretninger, sagførere, læger m.m.

Et stykke nord for viadukten skulle den

nye banegård ligge på østsiden af jernbanen. Ud for banegården tænkte

ingeniøren sig et stort torv med rådhus og hoteller. Øst for dette

skulle der bygges en ny kirke. Længst mod nord skulle den nye by have

sygehus, alderdomshjem og skole.

Derimod var kvarteret vest for jernbanen

ført og fremmest udset til private huse langs gader med træer. Længst

mod nordvest afsatte Lützhöft

dog plads til industri og pakhuse.

Den virkelige udvikling levede ikke helt

op til disse ambitioner. Men i det store og hele blev planen dog fulgt

de følgende år.

Udstykninger

Allerede i 1923 blev Padborg Byggeforening

dannet. Foreningen købte af kommunen Frøslev Skolelod,

der bestod af 33 byggegrunde. I 1929 kunne man aflevere et veludført

arbejde. Af de 33 oprindelige købere var der 14 banefolk og 8 gendarmer.

Udstykningen blev kendt som Nygade.

I 1926 udstykkede møller Schmidt,

Padborg Mølle en række grunde langs den senere Tværgade. .

Den overordnede plan blev ikke overholdt,

da der blev bygget et dusin huse ned langs Oksevejen.

Forretningsgaden: Nørregade

I den nordlige ende af hovedgaden, den

senere Nørregade blev to anseelige toetagers forretningsejendomme

bygget 1923 – 24, Petersen & Knudsens Købmandsforretning og

Padborg Skotøjshus. De lå lige ved siden af hinanden.

I syd lod bygmester Jacob Petersen

det store Tobakshus med flere forretninger opføre i 1925. Året

efter byggede bagermester Aksel Petersen

cafeen og hotellet Axelhus på nabogrunden mod nord.

Så skete der ikke mere i et par år.

Som forretningsgade fungerede det ikke rigtig. Der var for mange huller

i den 400 meter lange gade.

I den lille Østergade

byggede Jacob Petersen i 1926 biograf ved siden af sin privatbolig.

Samme år blev der bygget en cykelforretning på Haralsdalvej.

DSB bygger

En lille pause indtrådte i det private

byggeri i 1928 – 1929, men byggeaktiviteten havde også været særdeles

hektisk. Men DSB fortsatte med fuld kraft. Efter et par års udsættelse

besluttede ledelsen at iværksætte det store byggeri med grænsebanegården.

Ved vestsiden af Nørregade

lod etaten to toetagers boligblokke opføre til etatens ansatte. Længere

mod nord blev to dobbelthuse opført.

I begyndelsen af 1927 kørte det første

tog over den nye viadukt. Der blev støbt perroner, ramper og veje samt

lagt 4 km spor.

De egentlige stationsbygninger blev rejst

1927 – 1928. Der blev også etableret postkontor samt lejligheder til

postmester og stationsforstander. I 1928 – 1929 blev det sidste lavet

færdig omkring stationen.

Fleggaard starter

En politistation ved banegårdspladsen

blev også taget i brug i 1927. Foruden kontor og arrest rummede den

tre tjenesteboliger.

Købmand Fleggaard

valgte at placere sin forretning ved banegården og politistationen.

To andre butiksejendomme blev ved siden

af Axelhus i den sydlige ende af Padborg

opført.

1930 og 1931 var de sidste heftige byggeår

inden krigen. Vest for jernbanen skete der ikke rigtig mere. Til gengæld

voksede byen mod øst. Man opgav kravet om, at der kun skulle være

forretninger på Nørregade. En enkelt ny butik, boghandelen etablerede

sig på Nørregade. En tysk privatskole og en brugsforening i

1934 var de sidste brikker i bybilledet.

Man kunne nu endelig gøre status over

byudviklingen. Og egentlig hang byen ikke rigtig sammen. Det skyldtes

det meget brede jernbaneterræn. Selv byens centrum var delt. Der lå

en halv snes butikker på begge sider af viadukten.

Mellem 25 og 30 butikker

I 1930 var der mellem 25 og 30 butikker

i Padborg. Byen var meget velforsynende med dagligvarebutikker. Der

var 4 købmænd og 1 brugsforening, 3 bagere, 2 slagtere, 1 mælkehandler,

1 gartner og et par små delikatessebutikker.

Thomas Hansen

specialiserede sig med tiden i isenkram, især glas og porcelæn. I

1935 havde han den næststørste indkomst i byen. Petersen &

Knudsen udviklede sig til den største manufakturforretning. Købmand

Oswald Knudsen havde den største indtægt.

Padborg Brugs udvider

Købmand P:J: Fleggaard

specialiserede sig på vin. Han var efterhånden den tredjestørste

købmand i byen.

Efterhånden havde Padborg Brugsforening

også vokset sig stor. Den åbnede i lejede lokaler på hjørnet af

Tværgade og Frøslevvej.

Efter lange diskussioner åbnedes i 1934 en ny butik på Valdemarsgade,

det senere Valdemarshus.

Det var her på Valdemarshus,

at jeg mange år senere var med til at arrangere foreningsmesser.

Det ene år havde vi holdt det i lysets tegn.

Tørsten slukkes på mange måder

Bagermester Axel Petersen

gik fra 1926 over til at drive konditori og hotel i Axelhus,

der lå i Nørregades sydlige ende. Der var også Bager Lampe

(Haraldsdalvej) og Bager Walther

vest for banen.

Den flydende føde kunne man erhverve

sig hos H.K. Henriksen i Nørregade.

Efter en begyndelse som mælkehandler, udvidede han sortimentet markant

med øl fra slotsbryggeriet i Kolding.

Ja så kunne man da på alle mulige måder få tørsten slukket i

Padborg.

I 1930 rummede byen hele 12 udvalgsbutikker,

herunder en boghandel, tre papir – og cigarbutikker, tre cykelhandlere,

en urmagerforretning, en skotøjsbutik, en isenkræmmer, en tapet –

og farvehandel, en elinstallationsbutik og et par tøjbutikker.

Boghandel fra starten

Selvfølgelig skal vi da også omtale

boghandelen, hvor jeg sled i seks år. Fra de tidligste år havde byen

deres egen boghandel. Det første boghandlerpar Anna og Christian

Refslund holdt op samme år som H. Møller

opførte en nyopført ejendom i Nørregade.

Møller

kombinerede forretningen med et Tatol – udsalg.

(Vi møder boghandlerparret i artiklen \”Besættelsen i Bov Kommune\”).

Blandt pionerende i Padborg

var \”købmand\” Jens Petersen.

Han handlede med byggematerialer og brændsel. I 1935 betalte han den

største indkomstskat af alle forretningsfolk i sognet, selv om forretningen

ikke hørte til de største.

Ingen stor handelsby

Ægteparrets Brandts \”blandede

landhandel\” skal også nævnes. Den tilhørte de tidlige butikker.

Fru Brandt solgte manufaktur herunder undertøj og strømper, mens

hendes mand solgte cykler. Der var ikke så mange tøjbutikker i byen.

De ophørte som regel efter et par år. Det ændrede sig, da Hausmann

etablerede sin butik i Tobakshuset

i 1931.

Men egentlig var Padborg

ikke den store handelsby. Det kunne måske have noget at gøre med beliggenheden.

Og så var tøj – og skotøjshandelen i byen meget svagt udviklet.

25 håndværksmestre

I 1930 var der 25 håndværksmestre i

byen. Den største var Jacob Petersen.

Han kastede sig over både grundspekulation og erhvervsvirksomhed. Men

en som jeg kan huske fra min tid i Padborg

var el – installatør K.K. Rasmussen.

Han var her allerede i 1930. Han fik konkurrence fra Gunnar Schroll.

I 1935 blev Padborg

hjemsted for et lille fjerkræsslagteri. En maskinfabrik og en papirvarefabrik

opstod i 20´erne, men levede nap nok op til navnet.

De første vognmænd

Bilen og især store lastbiler er noget

man kender i Padborg. I telefonbøgerne kan man i slutningen

af 1920erne se tre vognmænd annoncere med vognmandskørsel.

Max Widding

var nok den største af dem.

Men ak, der kom andre til. Der var en

forpagter, der tilbød lastbilkørsel, og en mælkemand, der kærte

som DSB – vognmand.

De første speditører

Næppe var Padborg

blevet dansk før de første speditører etablerede sig. Det var to

grænsespeditører, der tidligere havde virksomhed i Vamdrup. N.

Posselt Petersen holdt i en årrække til på hjørnet af Østergade

og Nørregade og brugte den tidligere papirvarefabrik som lager.

Det andet Vamdrup – firma

var C.G. Jørgensen som hurtig blev overtaget af DSB – kontrollør

J.W. Asmussen. Sidst i 20erne blev firmaet købt af en tidlig medarbejder

i firmaet. Hans navn var Andreas Andresen.

I mange år kørtes firmaet under navnet C.G. Jørgensen,

men fra 1934 under eget navn.

Kromandens søn bliver speditør

En slags speditør var også handelsgartner

Knudsen. Han levede af at importere blomster.

Men så etablerede det store tyske firma

Schenker sig i Padborg. De konkurrerede med Andreas Andresen

i, at være de største i byen.

I Kruså

begyndte kromandens søn, Peter Hansen

at hjælpe chaufførerne på fiskebilerne fra Esbjerg

med at udfylde toldpapirer. I 1932 indløste han næringsbrev som speditør

og kom til Padborg.

Også en af Danmarks største vognmænd,

Jens Jensen i Bov fungerede som speditør.

 

 

Kilde:

Se

– Litteratur

Padborg

Hvis du vil vide mere:

Se

– Tog

til Aabenraa (se under Aabenraa)

– Genforeningen

i Bov Sogn

 

Kilde: http://dengang.dk/artikler/2046